Odense L´hombre
Klub – Start d. 2´ Oktober – 1950
Revisor Svend Gjerding læste i ”Jyllandsposten” i efteråret 1950,
at ”Aarhus L`hombreklub” var begyndt at spille l`hombreturnering med
”mærkede” kort. Gjerding kontaktede Meinertz og Henry Nielsen, Aarhus, for
at få dem til Odense og demonstrere spillet på ”Cafe Prior” for Odense´s
L´hombrespillere . Dette var meget positivt.
Mandag d. 2`den Oktober mødtes man på ”Cafe Prior” for at
stifte en L´hombreklub for turnerings - l´hombre. Den stiftende
generalforsamling valgte Revisor Svend Gjerding til klubbens første
formand.
Klubbens formål blev vedtaget således:
1.At søge fremmet interessen for
L`hombrespillet”
2.At afholde turneringer blandt klubbens medlemmer”
3.At søge samarbejde med udenbys klubber til evt. afholdelse af
bykampe”
Ved den første Generalforsamling, d. 30. April 1951, kunne
der i beretningen læses, ” at der i vintersæsonen har været afviklet
Prøveturnering, en turnering om Fynsmesterskabet, og en lokalturnering over
4 aftener, samt en udtagelsesturnering til en Danmarksturnering ”.
Fynsturneringen var imod Nyborg, Bogense og Nr. Aaby.
Klubben tegnede 102 medlemmer og måtte flytte fra ”Cafe Prior” til H.K.s
Selskabslokaler. Leje: Kr.20 - pr. aften. Der blev spillet til Kl. 24.00 .
I 1951/1952 tegnede foreningen 127 medlemmer. Der havde
været spillet en Sommerturnering på Thurø og en kamp mod København, en kamp
mod Esbjerg og en mod Aarhus, hvor der blev spillet med 4 hold i en A-række
samt 4 hold i en B-række.
1953-54: Der blev afholdt 35 Klubaftener foruden de
officielle – og mere private turneringer i klubben – makkerparturneringer –
klubmesterskaber i hhv.A – og B – rækker – Pattonturnering + holdturnering
, alle mod alle. Man prøvede også at lave en turnering for 3 Klubber:
Odense L`hombreklub / Odense 1952 / og Gislev L´hombreklub .
Odense L`Hombreklub blev Nr. 1
Ved D.M. blev Odense L´hombreklub dansk mester v/ Stig
Hansen, Hugo Lindrup , Anna Roe og Carl Rasmussen.
1955: Odense L´hombreklub inviterer fynske klubber til møde
på Ringe Hotel til oprettelse af en fælles fynsk L´hombreturnering om et
fynsk mesterskab. Men kun Ringe, Odense 1952 og Odense L´hombreklub stemte
for.
1957: var året, hvor der var venteliste for optagelse i
klubben og året, hvor efterårs-sæsonen sluttede med fælles-spisning, og
hvor hvert enkelt medlem selv medbragte maden.
1960: 3´ Oktober: 10 Års Jubilæums-fest, Middag: Klar suppe
m/ boller, helstegt svinekam, Is og frugt – Pris: Kr. 12 - derefter
spilledes L`hombre.
12. December: Julefest med ”Prior´s ” Juleanretning til Kr.
7,50 – heraf betalte medlemmerne Kr.5 –
1973: Bestyrelsen vedtager, at der ved julefesten skal
serveres Platte fra ” hos Gerda” á Kr. 17 – og klubben giver som sædvanlig
2 Pilsnere pr. mand.
1975: Richard Heilbo og Leif Vesterlund har deltaget i en
”enkeltmands-turnering” i Kerteminde og blev h.h.v. Nr. 1 - og Nr. 2 – i
nævnte rækkefølge.
Den 4. Oktober holdt klubben 25 År´s Stiftelsesfest i
”Restaurant Skoven” – med Damer. Der blev serveret ”Helleflynder Parisienne
- Kalveryg Waldorf ” – og SherryFromage.
1979. Hans H. Schreiner foreslår på Landsgeneralforsamlingen
at der arrangeres en stor holdturnering, hvor hold fra hele landet kan
deltage. Det blev starten til flere år´s succesfulde ”Gribsvadturneringer”
. Det var ved én af disse turneringer, vi fik den første professionelt
lønnede L´hombrespiller ????? Jo, Martin Schreiner – 12 år – var som
sædvanlig kortombærer. Men eet af holdene manglede deres 4´ mand. De bad
derfor Martin spille som substitut, men han sagde: ”Nej tak, jeg er kommet
for at tjene penge”. ”Hvad får du for at gå med kort” ? spurgtes der så. –
Beløbet huskes ikke, men det blev aftalt at han fik samme sum af holdet, -
så han spillede med på holdet og vandt tilmed en præmie.
Det var også i 1979 at klubbens Damer fremstillede årets
julemåltid. Under kyndig vejledning af Fru Stig Hansen ( Windsor
Smørrebrødsforretning ) arbejdede Fru ”Posten” –Erna – Annelise Hansen (
dengang Andersen ) og Ebba Knudsen sammen med bestyrelsens mænd, der
dækkede borde og trak Øl op – også til Damerne. Fru Stig´s Frugtsalat
bliver aldrig glemt af deltagerne.
Fynsturneringen 1978 / 79 sluttede flot dette år – Odense
L´hombreklub besatte 1´- 2´- og 3´- pladserne – v/ Svend Christoffersen –
Kurt Heilbo – og Bent Kirk´s hold.
1980. O.L.K. deltog i ”Gribsvad-turneringen ” - 24 Hold.
1984. 92 Medlemmer deltog i Klubturneringen. 1986. Formanden –
H.H.Schreiner glædede sig over at klubben tæller 103 medlemmer og at O.L.K.
dermed er Danmarks næststørste L`hombreklub – Kun overgået af Løgten der
har 110 medlemmer. 1988. Od. L´hombreklub blev Danmarksmester v/ Leif
Vesterlund med 10 + 33 foran Broderen Henry Vesterlund´s hold, der havde et
pointtal på 8 + 6.
Ligeledes i O.L.K.´s Mesterskabsturnering , hvor Leif V.
vandt med cifrene 33 + 172 foran Henry V. der havde 31 + 222.
1990. 40 år´s Jubilæums – l´hombreturnering, arrangeret som
Præmie-l´hombre, med præmier betalt af klubkassen. Vinder blev Hans (Lyø)
Hansen med 3430 Point foran Leif Pettersson, 3350 Point.
Der serveredes 3 snitter á Kr. 8 – i pausen. 2 medlemmer der
har været med i 40 år blev udnævnt til Æresmedlemmer: Wilhelm Grønning og
Evald Nielsen.
1991. Richard Heilbo udnævnes til Æresmedlem. 1992. O.L.K.
vinder D.M. med familiehold: Brødrene Leif og Frede Vesterlund sammen med
Far og Søn: Jens og Bent Pedersen. Handelsgartner Edmund Topgård udnævnes
til Æresmedlem for 50 År´s Medlemskab. 1996. Kun 18 Hold tilmeldt
Klubturneringen. 2000. 6. Oktober afholdes 50. År´s Stiftelsesfest i
Hjallese Forsamlingshus med 88 deltagere. Middag: Laksepaté m. Pikant
Sauce, Tyndstegsfilét m/ Grøntsager, Røstikartofler og Rødvinssauce.
Dessert: Fyldte pærer overtrukket m/ chokolade – dertil rørt Is. Sange,
Taler Musik og Dans – en mindeværdig aften i klubbens historie.
I Odense L´hombreklub´s første 50 år´s levetid har klubben
vundet 22 danske Mesterskabstitler, Nr.2 er Åarhus, med 7 Mesterskaber.
Af fynske Mesterskaber har Odense vundet 20 foran Ringe
L´hombreklub der har vundet 6.
D. 22/10 – O.L.K. afholder Jubilæumsturnering med 18 hold i
3 rækker, og med deltagelse af næsten alle klubber. Et meget vellykket
arrangement, der blev afholdt i Hjallese Forsamlingshus.
April 2004: På den årlige Generalforsamling blev Annelise
Hansen udnævnt til Æresmedlem, for sin altid positive indstilling til
diverse opgaver for Odense L´Hombreklub igennem 32 År, samt for en god
indsats som bestyrelsesmedlem igennem 27 År.
2.oktober 2007 - klubbens 57 års fødselsdag, som var en
klubaften, blev Hans Henrik Schreiner og Carl Erik Madsen udnævnt til
æresmedlemmer.
2. oktober 2010 - klubbens 60 års fødselsdag blev fejret med
festmiddag på Restaurant Næsbyhoved Skov i Odense.
80 personer - medlemmer nogle med ledsager- deltog i
jubilæumsfesten, hvor man nød en 3 -retters menu + kaffe. Under middagen
sang man en sang til klubben forfattet af formanden.
Leif Vesterlund blev udnævnt til æresmedlem.
Efter middagen og kaffen blev der danset og alle var
flittige på dansegulvet.
Aftenen sluttede med natmad.
Formænd i Odense
L´hombreklub:
1950 - 1952: Svend Gjerding
1952 - 1960: Valdemar Jørgensen
1960 - 1967: Thorsten Hansen
1967 - 1969: Tage Jørgensen
1969 - 1972: Emil Jensen
1972 - 1976: Richard Heilbo
1976 - 1988. Hans Henrik Schreiner
1988 - 2004: Hans Peder Hansen
2004 - 2006: Hans Henrik Schreiner
2006 - 2013: Mogens Brandt
2013 - 2024: Finn Lockenwitc
2024 - Niels
Erik Olsen
Danske Mestre i Odense L´hombreklub:
1951: Viggo Andersen
1954: Stig Hansen, Hugo Lindrup, Anna Roe, C. Rasmussen.
1957: Charles Christiansen, Johannes Greve, Poul Trolle, Ejvind
Frederiksen.
1959: Aksel Nielsen, Otto Nielsen, K. Rasmussen, Poul Hansen.
1963 – 1967 – 1973 – 1976 – 1980 – 1981 – 1983 – 1985 – 1986 – 1988
1992 – 1993 –1994 – 1996 – 1997 – 1998 – 1999 - 2010 heraf har Leif
Vesterlund været på vindende hold 10 gange.
2012 - Leif Knudsen, Kjeld Rasmussen, Niels Pedersen, Willy Jensen
|